Først udregner vi hvor meget rente du i tjener pr dag, hvorefter at vi udregner hvor mange dage projektet har løbet. Hvis slutdatoen er kendt bruger vi natuligvis denne slutdato, ellers tager vi et gennemsnit af den løbetid der er defineret for det individuelle projekt.
(([Interest rate In Decimals] X [Investment amount]) / 365.25) * Days
Først udregner vi hvor meget rente du i tjener pr dag, hvorefter at vi udregner hvor mange dage projektet har løbet. Hvis slutdatoen er kendt bruger vi natuligvis denne slutdato, ellers tager vi et gennemsnit af den løbetid der er defineret for det individuelle projekt.
(([Interest rate In Decimals] X [Investment amount]) / 365.25) * Days
Efter dansk ret har en digital underskrift samme juridiske virkning som en “analog” underskrift. For øget sikkerhed kræver vi, at du underskriver med NemID. På den måde kan vi sikre, at du er den, du giver dig ud for at være, når du underskriver aftaler gennem Fundbricks.com. Med andre ord, din underskrift med digital signatur er lige så bindende som den, du sætter på papir med pen og blæk - det er samtidigt også meget nemmere og hurtigere.
Du kan læse mere om bevissikkerheden for elektroniske underskrifter hos vores samarbejdspartner ContractBook https://contractbook.co/da/digital-underskrift.
Hvis du har spørgsmål til sikkerheden ved at bruge NemID, henviser vi til https://www.nemid.nu/dk-da/paspaaditnemid/sikkerhedeni_nemid/
Nej, Fundbricks.com er ikke arrangør eller distributør af de investeringstilbud, som markedsføres på platformen. Fundbricks.com stiller alene sin platform, bestående af et teknisk værktøj og en elektronisk opslagstavle, til rådighed for projektejere og investorer.
Fundbricks.com tilbyder en online platform, som ejendomsudviklere kan bruge til at markedsføre deres forretning og ejendomsprojekt og finde potentielle investorer.
Fundbricks.com er ikke forpligtet til at finde investorer. Fundbricks.com rådgiver ikke om investeringer og træffer ikke aktive foranstaltninger for at samle projektejere og investorer. Al kommunikation vedrørende en mulig investering finder sted mellem investor og projektejeren med eller uden de tekniske værktøjer, som Fundbricks-platformen tilbyder.
Fundbricks.com har ingen direkte eller indirekte kontrol med eller ansvar for ejendomsudvikleren eller investeringstilbuddet. Fundbricks.com repræsenterer hverken ejendomsudvikleren eller investoren, og foretager kun en overfladisk vurdering af ejendomsudvikleren og/eller investeringstilbuddet samt afgiver ingen som helst anbefalinger eller udtalelser vedrørende nogen del af investeringstilbuddet.
Fundbricks.com-platformen drives af Fundbricks.com ApS, CVR nr. 40431934.
Årlige renteindtægter af lån skal indberettes i rubrik 39 på selvangivelsen. Investorer anbefales at rådføre sig med revisor.
Lånebaseret crowdfunding bliver skattemæssigt betragtet som et almindeligt låneforhold, hvor långiver stiller et beløb til rådighed for låntager mod betaling af en rente. Långiver skal betale skat af renterne på lånet og bærer selv ansvaret for, at der foretages indberetning til SKAT. Er låntager ikke i stand til at tilbagebetale lånet, kan långiver som udgangspunkt få fradrag for tabet. For konkrete skattemæssige forhold anbefaler vi at kontakte SKAT.
SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdlending behandles skattemæssigt.
Her kan du blandt andet læse, hvordan du bliver beskattet af indtægter og hvilken adgang du har til at fradrage eventuelle tab.
Læs SKAT’s vejledning her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234858. - på siden vi linker til skal du klikke på ‘Lånebaseret crowdfunding’.
Hvis (total)entreprenøren går konkurs, har denne ikke mulighed for at færdiggøre byggeriet og der vil derfor skulle findes en ny (total)entreprenør, som kan færdiggøre byggeriet af ejendomsprojektet. Der er en risiko for at dette kan medføre forsinkelse af byggeriet og/eller at byggeriet bliver dyrere end budgetteret, hvis den nye (total)entreprenør er dyrere end den oprindelige.
I henhold til aftalen mellem ejendomsudvikler og Fundbricks.com, som reguleret ved Fundbricks.com’s almindelige forretningsbetingelser, er FundBricks.com, såfremt (total)entreprenøren væsentlig misligholder sine forpligtelser i henhold til (total)entrepriseaftalen, (total)entreprenøren går konkurs, kommer under rekonstruktion eller lignende, berettiget til at forhandle og indgå aftale med ny (total)entreprenør, i Projektselskabets navn og for dennes regning og risiko.
Fundbricks.com har indgået aftale med DPU Entreprise ApS om at de står klar til at overtage og færdiggøre ejendomsprojekter, hvis den oprindelige (total)entreprenør går konkurs. DPU Entreprise ApS er en byggevirksomhed, som udfører både totalentreprise og fagentrepriser. DPU Entreprise ApS har mange års erfaring og bygger for bl.a. pensionskasser og større danske ejendomsselskaber. Selskabet er del af DPU Gruppen. Mere information kan findes på http://dpuentreprise.dk/
Hvis projektselskabet går konkurs, vil investorernes udlån indgå som et tilgodehavende i konkursboet og investorerne vil modtage dividende, når boet er gjort op. I den forbindelse er der en risiko for at investorerne kan tabe det investerede beløb helt eller delvist. Til gengæld vil selve ejendomsprojektet indgå som et aktiv i konkursboet, som kurator vil skulle realisere til højest mulig pris. Kurator vil derfor have interesse i at ejendomsprojektet bygges færdigt, da en færdig ejendom vil have en langt højere værdi end et ufærdigt ejendomsprojekt. Dette kræver dog at der kan findes finansiering til færdiggørelse af byggeriet.
Det er efter Fundbricks.com’s vurdering dog højst usandsynligt at projektselskabet går konkurs. Dette skyldes den projektstruktur, som gælder for alle godkendte ejendomsprojekter, hvor alle indbetalinger fra investorerne indbetales til en spærret deponeringskonto. De deponerede midler frigives løbende til fagentreprenørerne i henhold til bygge- og betalingsplan aftalt mellem ejendomsudvikler og Fundbricks.com. Alle udbetalinger skal godkendelse af ekstern uvildig byggesagkyndig (betalt af Fundbricks.com) og fakturaer fra fagentreprenørerne bliver betalt direkte fra deponeringskonto. Dermed sker der kun udbetalinger i takt med at projektet skrider planmæssigt frem.
Ejendomsudvikleren får først adgang til provenu når bank og investorer har fået tilbagebetalt deres lån samt rente.
Hvis ejendomsudvikleren går konkurs, har det ingen direkte betydning for ejendomsprojektet. Dette skyldes at alle ejendomsprojekter er placeret i selvstændige projektselskaber, som er sin egen juridiske enhed.
Hvis ejendomsudvikleren går konkurs, vil projektselskabet indgå som et aktiv i konkursboet, hvor der er udpeget en kurator. Kurator har til opgave at realisere konkursboets aktiver til højest mulig pris og vil skulle sælge projektselskabet til højest mulig pris, men det påvirker ikke projektselskabets finansieringskilder, leverandører m.fl. da projektselskabet som nævnt er en selvstændig juridisk enhed.
Kurator vil derfor have interesse i at ejendomsprojektet bygges færdigt, da en færdig ejendom vil have en langt højere værdi end et ufærdigt ejendomsprojekt. Dertil har investorerne (sammen med banken) typisk sikkerhed i ”aktiepant” i projektselskabet, hvilket betyder at ejerandele i projektselskabet er stillet som sikkerhed.
Hvis et projekt ikke opnår sit fundingmål inden deadline, tilbagebetales indskud til investorerne, med mindre Fundbricks.com i samarbejde med projektejeren beslutter at forlænge fundingperioden for projektet.
Investering via platformen sker efter “først-til-mølle-princippet”, hvor investorer først ved indbetaling er sikret deltagelse i et projekt. Hvis et projekt bliver overtegnet, vil de investorer, som ikke nåede at indbetale i tide, få deres indskud retur.
Fundbricks.com’s forretningsmodel har til formål at mindske risici, hvilket bl.a. sker ved, at Fundbricks.com foretager en grundlæggende kontrol af ejendomsprojektet og projektejeren, ved at der kun markedsføres projekter, som har en budgetteret overdækning på minimum 20% og ved at alle udbetalinger sker direkte til totalentreprenøren/entreprenøren/håndværkere og først når Fundbricks.com’s uvildige byggesagkyndige har godkendt udbetalingerne. Det kan dog ikke udelukkes, at et ejendomsprojekt kan løbe tør for penge som følge af en “force majeure” situation, eksempelvis (ikke udtømmende) krig, strejke, naturkatastrofe, arkæologiske udgravninger eller andet, som enten stopper projektet eller medfører, at projektperioden må forlænges eller byggeomkostningerne bliver højere end budgetteret og at projektet derfor løber tør for penge. I et sådant tilfælde vil Fundbricks.com i samarbejde med projektejeren vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt, hvilket kan indebære eksempelvis en refinansiering af projektet og/eller at søge efter yderligere projektkapital via Fundbricks.com-platformen.
Ved tegning af aktier bliver investor aktionær og kan udøve aktierettigheder, f.eks. stemmeret og ret til at deltage i generalforsamlinger. I det aktier ofte udstedes til overkurs og/eller der er mange andre aktionærer i selskabet, kan den enkelte aktionærs indflydelse på selskabet i praksis være ubetydelig.
Ved udstedelse af gældsbreve har investor derimod ingen indflydelse på selskabet, som investeringen sker i. Derimod er låntageren dog kontraktmæssigt forpligtet til at træffe eller ikke træffe visse foranstaltninger i overensstemmelse med gældsbrevet og dets generelle vilkår. De præcise vilkår fremgår nærmere af gældsbrevet og dets generelle vilkår.
De projekter og investeringer, som markedsføres på platformen er kun egnet for erfarne ejendomsinvestorer med gode muligheder for at gennemgå, vurdere og forstå det enkelte projekt eller investering, herunder ikke mindst de risici som er forbundet med det pågældende projekt eller investering. Investorer, særligt de, som ikke kan betegnes som erfarne ejendomsinvestorer, bør altid søge rådgivning hos rådgivere med relevant ekspertise, f.eks. finansielle rådgivere, investeringsrådgivere, advokat, revisor eller lignende.
Inden Fundbricks.com tillader brug af sin platform til en projektejer/ejendomsudvikler, foretages en grundlæggende, men dog ikke udtømmende kontrol af projektejeren og dennes repræsentanter.
De projekter og investeringer, som markedsføres på Fundbricks.com-platformen er normalt forbundet med risiko. Sædvanligvis drejer det sig om top-finansiering uden eller med efterstillede sikkerheder, til projekter som opføres af mindre projektejere med begrænsede finansielle ressourcer. Stort set alle investeringer, der markedsføres på platformen, er forbundet med risici, som banker eller kreditinstitutter ikke vil acceptere.
I lyset af ovenstående, så er de projekter og investeringer, som markedsføres på platformen kun egnet for erfarne ejendomsinvestorer med gode muligheder for at gennemgå, vurdere og forstå det enkelte projekt eller investering, herunder ikke mindst de risici som er forbundet med det pågældende projekt eller investering. Investorer, særligt de, som ikke kan betegnes som erfarne ejendomsinvestorer, bør altid søge rådgivning hos rådgivere med relevant ekspertise, f.eks. finansielle rådgivere, investeringsrådgivere, advokat, revisor eller lignende.
Risikoniveauet i forskellige investeringsprojekter varierer. Investor bør være vidende om at en investering altid er forbundet risici og at hele eller dele af investeringen kan gå tabt. Du kan læse mere om risici i almindelighed her https://www.fundbricks.com/legal/risk. De mere projektspecifikke risici fremgår af det investeringsmateriale, som projektejeren markedsfører på platformen og som investorer har adgang til, når de er logget ind på platformen.
I forbindelse med udstedelse af aktier registreres dit ejerskab i det pågældende selskabs ejerbog.
De væsentligste former for kaution er simpel kaution og selvskyldnerkaution. Ved simpel kaution kan långiveren alene rette sit krav mod kautionisten efter at långiveren har forsøgt at få betaling fra långiveren ad rettens vej. Selvskyldnerkaution er en kaution ”som for egen gæld” og indebærer at selvskyldnerkautionisten har samme retsstilling som låntageren med hensyn til ansvaret for at tilbagebetale lånet, dvs. långiveren kan rette sit krav mod den af låntageren og selvskyldnerkautionisten, som har penge.
Pant i ejerandele (Ofte kaldet “aktiepant”) indebærer at ejerandele i et selskab tages i pant som sikkerhed for et lån.
Betaler låntageren (ejendomsprojektet) ikke lånet, kan långiveren (investorerne) overtage ejerandele i datterselskabet og på den måde få sikkerhed for lånet. I en insolvenssituation kan aktiepant dog have en begrænset økonomisk værdi, eftersom långivere med pant i ejendommen (dvs. bank) skal prioriteres.
Investorer i projekter, hvis sikkerhed er aktiepant, vil have den samme prioritet i en evt. udlodning, og vil blive honoreret forholdsmæssigt baseret på deres indskud.
At få andenhåndspant i et eksisterende pantebrev indebærer at pantebrevet allerede er pantsat til en anden långiver. Andenhåndspant kan udgøre en bedre sikkerhed end at optage et nyt pantebrev med ringere prioritet i det tilfælde at det pantsatte pantebrev ikke er fuldt belånt. F.eks. hvis den første långiver har et pantebrev med 10 mio. DKK og prioritet fra 0-10 mio. DKK, men gælden er blevet nedbragt til 5 mio. I så fald er der et råderum til at 5 mio. DKK kan pantsættes til en ny långiver med samme prioritet.
Ejendomspant indebærer at ejendommens ejer tinglyser et pantebrev på ejendommen som bevis for pantsætningen og ”overdrager” siden dette til långiveren som sikkerhed. Hvert pantebrev har en såkaldt ”prioritet” i forhold til den del af ejendommen, som pantebrevet vedrører. Hvis lånet ikke tilbagebetales, kan pantet realiseres, hvilket indebærer at ejendommen vil blive overtaget at pantefogeden og solgt på tvangsauktion.
Når kapitalfremskaffelsen sker i form af lån, kan låntageren stille forskellige sikkerheder for lånet, noget som ikke er muligt ved udstedelse af f.eks. aktier. Lånene som markedsføres, vil oftest være efterstillede, dvs. at långiverne har sikkerhed som kommer efter banklån i prioritetsordenen.
Sikkerhederne for lån består oftest af, at en ejendom pantsættes eller at nogen kautionerer for lånet. At pantsætte ejendom indebærer at låntageren overlader eller giver pant i ejendommen til långiver, som, hvis låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, kan sælge ejendommen. De mest sædvanlige sikkerhedsstillelser, som forekommer ved lån, som markedsføres via Fundbricks.com-platformen er ejendomspant, andenhåndspant, aktiepant og kaution. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende og andre typer sikkerhedsstillelse kan forekomme. I hvert tilfælde skal investor vurdere, om han anser sikkerhedsstillelsen for tilfredsstillende.
Inden et projekt lægges på platformen foretager Fundbricks.com en overordnet gennemgang af projektet i samarbejde med Sino Consult med henblik på at minimere risikoen, herunder at sikre at der er tilstrækkelig luft i budgetterne, hvis ejendomsmarkedet og de finansielle markeder skulle ændre sig i byggeperioden.
Fundbricks.com godkender kun projekter til markedsføring på platformen, hvis der minimum er en overdækning på 20%, dvs. at den budgetterede salgspris for ejendomsprojekter er minimum 20% højere end de samlede bygge- og finansieringsomkostninger. Dermed er ejendomsprojekter på Fundbricks.com som udgangspunkt konjunktur-neutrale ned til minus 16% indenfor en periode på typisk 12-15 måneder.
Alle udlån til og investeringer i ejendomsprojekter, som formidles via Fundbricks.com-platformen er juridisk et anliggende direkte mellem investor og projektejeren/projektselskabet (peer-to-peer). Det har derfor ingen betydning for dit udlån, hvis Fundbricks.com måtte komme i økonomiske vanskeligheder. Det kan dog have betydning for din mulighed for at modtage løbende kommunikation om investeringen, hvis Fundbricks-platformen bliver utilgængelig for projektejer/ejendomsudvikler i byggeperioden.
Det er de enkelte projektejere/ejendomsudviklere som har det fulde ansvar for at projekterne lykkes og at investorerne kan få den budgetterede og forventede forrentning.
Inden et projekt publiceres på Fundbricks.com, foretager Fundbricks.com en overordnet gennemgang af projektet med henblik på at minimere risikoen, herunder at sikre at materialevalg, forudsætninger og tidsplan er realistisk samt at der er tilstrækkelig luft i budgetterne, hvis ejendomsmarkedet og de finansielle markeder skulle ændre sig i byggeperioden.
Fundbricks.com godkender kun projekter til markedsføring på platformen, såfremt projektet minimum har en overdækning på 20% - Dvs. at den budgetterede salgspris for ejendomsprojektet er minimum 20% højere end de samlede bygge- og finansieringsomkostninger.
Typisk bliver ejendommene solgt under eller umiddelbart efter afslutningen på byggeriet. Salgsprocessen varierer fra projekt til projekt, men typisk vil det være vores samarbejdspartner SellBricks.dk eller andre ejendomsmæglere som vil stå for salget. Salgssummen bliver overført direkte til projektselskabets deponeringskonto og vil samtidigt udløse en tilbagebetaling af lånet til investorerne via deponeringskontoen. I visse tilfælde bliver ejendommene ikke solgt efter opførelse, men refinansieret hos en bank eller via en anden og billigere finansieringsform. Refinansieringen vil også udløse tilbagebetaling af lånet.
Det er vigtigt at investoren sætter sig grundigt ind i investeringsmaterialet samt gældsbrevet (låneaftalen) inklusiv de generelle egenskaber for, hvordan lånet fungerer og hvilke egenskaber det har i forhold til det pågældende selskab.
Generelt kan et lån dog beskrives som følger:
Et lån har en låntager (projektselskabet), eventuelt en eller flere kautionister og/eller pantsættere samt en række långivere (investorerne). Långivernes samlede kapitalbeløb udgør lånebeløbet og alle långivere har en forholdsmæssig ret til det eventuelle pant eller anden sikkerhedsstillelse, som er koblet til lånet.
En aktie udgør en ejerandel af det specifikke projektselskab. Ejerskab af en aktie giver dig rettigheder som aktionær, eksempelvis ret til at udøve din indflydelse på generalforsamlinger, modtage udbytte mv.
I modsætning til gældsbreve, kan der aldrig være sikkerhedsstillelse i form af pant, kaution eller lignende for investeringen. En aktie er ikke en fordring og investorer har derfor ikke mulighed for at gøre krav gældende mod selskabet, herunder kan investor ikke stille krav om udlodning eller indløsning hos domstolene. Udlodning eller indløsning er altid afhængig af, at selskabets bestyrelse og generalforsamling forudgående træffer beslutning herom samt, at der findes såvel likviditet som en tilstrækkelig stor kapital i selskabet.
Aktier er efterstillet samtlige selskabets kreditorer og fordringshavere i tilfælde af en insolvenssituation (konkurs).
Aktier vil ofte være svære eller umulige at overdrage, da de ofte vil være underlagt overdragelsesbegrænsninger og derudover er aktierne ikke er noteret på nogen børs eller markedsplads, hvorfor det typisk vil være svært at finde en køber.
Gældsbreve kan aldrig overdrages, da de altid er omfattet af et udtrykkeligt overdragelsesforbud.
Nej, investorer betaler hverken kurtage, transaktions fee eller administrationsudgifter for brug af platformen. Derimod betaler ejendomsudvikleren og/eller det projektselskab (som investeringen sker i) for brug af platformen samt andre omkostninger, der kan henføres til emissionen, udbuddet, erhvervelsen etc.
Du vil modtage en kvittering pr. e-mail, som også tydeligt vil fremgå af dit dashboard på Fundbricks.com-platformen når du er logget ind, med en bekræftelse på modtagelse af din indbetaling med henvisning til projekt, modtaget beløb og dato for indbetaling.
Lånebeløb overføres til spærret deponeringskonto hos advokat eller bank som håndterer indbetalinger og udbetalinger for hvert projekt med afsæt i de kontraktuelle milepæle og på baggrund af godkendelse fra uvildig byggesagkyndig. Fundbricks.com accepterer under ingen omstændigheder indskud eller indbetalinger på egen bankkonto og håndterer aldrig kapital til nogen part.
Ejendomsudvikleren forsyner sædvanligvis investorerne med løbende (kvartals- eller månedsvis) opdateringer om, hvordan projektet eller investeringen forløber. Informationen er normalt relativt kortfattet eller grundlæggende – typisk kommunikeres ingen finansielle rapporter eller nøgletal.
Din investeringshorisont bør være sammenfaldende med den tidshorisont, som ejendomsudvikleren har. Den forventede tidshorisont (“Løbetid”) fremgår normalt af investeringsmaterialet, som er tilgængelige via dit login på platformen.
Det er den enkelte projektejer/ejendomsudvikler, som alene bestemmer, hvad minimumsinvesteringen skal være. Typisk vil minimumsinvesteringen være 10.000-50.000 DKK, da vi ønsker at give flest mulige (uanset økonomisk formåen) adgang til at investere via platformen. Der kan dog være visse projekter, hvor det, grundet beløbsstørrelse, kompleksitet eller simple praktiske årsager, kan være nødvendigt at hæve minimumsinvesteringen.
De projekter og investeringer, som markedsføres på Fundbricks.com-platformen er normalt forbundet med risici. Sædvanligvis handler det om medfinansiering/byggefinansiering af ejendomsprojekter uden, eller med efterstillede sikkerheder, og ejendomsprojekter som håndteres af mindre - men erfarende - projektejere med begrænsede finansielle ressourcer.
I lyset af ovenstående, så er de projekter og investeringer, som markedsføres på platformen kun egnet for erfarne ejendomsinvestorer med gode muligheder for at gennemgå, vurdere og forstå det enkelte projekt eller investering, herunder ikke mindst de risici som er forbundet med det pågældende projekt eller investering. Investorer, særligt de, som ikke kan betegnes som erfarne ejendomsinvestorer, bør altid søge rådgivning hos rådgivere med relevant ekspertise, f.eks. finansielle rådgivere, investeringsrådgivere, advokat, revisor eller lignende.
Fundbricks.com afgiver ingen anbefalinger, råd eller garantier i forhold til nogle investeringer eller projekter.
Det er udelukkende det enkelte ejendomsprojekt, projektejeren og dennes ledelse, som i sin helhed har ansvaret for investeringen, markedsføringen og tilbuddet. Fundbricks.com stiller alene sin platform til rådighed for projektejeren/ejendomsudvikler og har intet ansvar for eller indblik i investeringen, markedsføringen eller tilbuddet.
Investorer, som har spørgsmål til en specifik investering, har mulighed for at kontakte Fundbricks.com kundeservice, som så videresender spørgsmålene til projektejeren/ejendomsudvikleren.
Et godt password er nemt at huske og svært at gætte. Hos Fundbricks.com behøver dit password ikke at indeholde en kombination af specialkarakterer, store og små bogstaver eller tal, men kan gøre det, hvis du ønsker - det bestemmer du helt selv. Til gengæld stiller vi krav om, at dit password skal være mindst 8 karakterer langt, og at dit password ikke allerede er kendt i offentlige lister over lækkede passwords.
Vi anvender tjenesten HaveIBeenPwned.com, som indsamler og systematiserer passwords fra kendte og offentliggjorte data-læk, bestående af pt. over 500 mio. forskellige lækkede passwords.
Fundbricks.com har stor fokus på din sikkerhed, og vi er meget opmærksomme på sikker håndtering af dine oplysninger, herunder dit password. Derfor er det også kun en lille del af dit password i krypteret form som vi sender til HaveIBeenPwned for at blive tjekket. Uden at kompromittere det fulde password kan vi verificere om ønskede password er lækket eller ej. Du kan læse mere om sikkerheden, metoden og HaveIBeenPwned-tjenesten her (på engelsk).
Fundbricks Premium er et netværk bestående af semi-professionelle investorer.
Som medlem af Fundbricks Premium skal du have investeret min. 1 mio. DKK i ét eller flere projekter og du får som premium investor adgang til markedsførte projekter 24-48 timer før at projekterne bliver lanceret offentligt på vores platform.
Derudover kan det være andre projekt-specifikke fordele, så som f.eks. et højere afkast.
Er du interesseret i Fundbricks Premium, så skriv en e-mail til os på hello@Fundbricks.com
For at kunne investere i projekter på Fundbricks.com-platformen skal du oprettes og valideres som investor. Dette gøres ved at oplyse dit CPR-nr. samt indsende fotodokumentation af sundhedskort og billed-ID som fx kørekort eller pas. Det uploadede materiale opbevares krypteret og utilgængeligt for offentligheden, og vil blive opbevaret så længe det er nødvendigt i henhold til gældende lovgivning om hvidvask.
Hvis du ikke længere ønsker at have dine personoplysninger registreret hos os, kan du skrive en mail til hello@fundbricks.com hvor du tydeligt angiver dit ønske om sletning af personoplysninger.
Hvis du har glemt dit password, kan du anmode om at dit password bliver nulstillet. For at gøre dette skal du trykke på “Log ind” i øverste højre hjørne og her trykke på “Glemt dit password?”. Indtast den email adresse du anvendte, da du oprettede en bruger. Hvis du er logget ind med Facebook henvises til Facebook’s glemt-password-funktion.
Start med at trykke på “Opret bruger” i øverste højre hjørne. Herefter kan du enten logge ind med din Facebook-profil (via en sikret kanal hos Facebook) eller oprette en profil på baggrund af en e-mail.
Hvis du ønsker at bruge Facebook, tryk på Facebook-knappen og giv Fundbricks.com-app’en adgang til dine grundlæggende (offentlige) profiloplysninger samt din e-mailadresse.
Hvis du i stedet ønsker at bruge din e-mail som login, skal du du indtaste dit navn, e-mail, telefonnummer og et kodeord. For at færdiggøre oprettelsen vil du umiddelbart efter oprettelsen modtaget en aktiveringskode pr. mail som skal indtastes, før du kan få adgang til platformen.
Nej, oprettelse som bruger giver dig mulighed for at læse den fulde projektbeskrivelse og i sidste ende investere, men du forpligter dig ikke til at gennemføre investeringer blot ved at oprette en bruger.
Nej det er helt gratis at oprette sig som bruger på Fundbricks.com.
Investor kan fortryde sin investering indtil tidspunktet for underskrift af låneaftalen, hvorefter aftalen er bindende. Forbrugere har dog altid 14 dages fortrydelsesret.
Fundbricks.com modtager sit honorar fra de ejendomsudviklere, som benytter platformen. Honoraret er i det væsentligste baseret på et succes fee, dvs. at Fundbricks.com først får betaling, når et projekt har opnået den nødvendige finansiering. Det er gratis for investorer at benytte platformen.
Fundbricks.com tilbyder mulighed for at investere i ejendomsprojekter (Nybyg eller ombyg, og primært privatbolig), hvilket indebærer at alene ejendomsrelaterede investeringsmuligheder markedsføres på platformen.
På nuværende tidspunkt giver Fundbricks.com udelukkende adgang til platformen for danske ejendomsprojekter hvortil investorerne tilbydes at investere i byggefinansiering til de enkelte ejendomsprojekter.
Der er en lang række solide danske ejendomsprojekter som ikke kan gennemføres på grund af manglende finansiering af banken (bl.a. pga. deres interne politikker), samtidig med at store mængder kapital hos private investorer søger attraktive afkastmuligheder. Fundbricks.com er en virksomhed/platform som matcher ejendomsudviklere og investorer til fælles gavn og glæde.
Eksempel:
En ejendomsudvikler ønsker at gennemføre et ejendomsprojekt med samlet byggeomkostninger på 30 mio. DKK. Banken bevilger et lån på max 15 mio. DKK. De resterende 15 mio. DKK skal ejendomsudvikleren finansiere med egen kapital eller gennem efterstillede lån, hvilket er et problem for mange ejendomsudviklere, og oftest får projekterne til at forblive på tegnebrættet. Og selv hvis ejendomsudvikleren måtte have adgang til alle 30 mio. DKK, så har denne ofte andre sideløbende ejendomsprojekter, som også kræver finansiering.
Det er altså i spændet mellem bankens lån og de samlede byggeomkostninger, at Fundbricks.com typisk kommer ind. Fundbricks.com giver ejendomsudvikleren mulighed for at finde investorer, som er villige til at medfinansiere et projekt, ejendomsselskab eller ejendomsportefølje med gode afkastmuligheder – uden høje administrationsomkostninger, personlig kaution, komplicerede strukturer, dyre mellemled eller anonyme fondsstrukturer.
Hos Fundbricks.com udlånes din formue til ejendomsudviklere, som har solide danske ejendomsprojekter med stor økonomisk overdækning, og som har behov for finansiering for at kunne gennemføre byggeriet.
Crowdlending er en metode hvor private investorer udlåner deres formue direkte til det enkelte investeringsprojekt med henblik på at optjene en rentegevinst (afkast).
Ejendomsudvikleren får mulighed for at gennemføre sine projekt og sikre sig et provenu. Investoren får et højt afkast på typisk 7-10% p.a. og med tilbagebetaling efter typisk 6-18 mdr. Investorerne får aktiepant i det enkelte projektselskab.
Fundbricks.com gør det muligt for investorer at udlåne deres formue til attraktive danske ejendomsprojekter til en høj rente og kort løbetid. Fundbricks.com tilbyder en online platform, som ejendomsudviklere kan bruge til at markedsføre deres solide ejendomsprojekter og finde potentielle investorer.
Investering i udlån til ejendoms-og energiprojekter kan være lukrativ, men indebærer en risiko for manglende tilbagebetaling. Det er vigtigt at sprede investeringerne for at minimere denne risiko.
Hos Fundbricks har vi en fast procedure for at håndtere situationer, hvor låntagere ikke betaler til tiden. Denne proces inkluderer:
Inddrivelsesforløbet er individuelt og kan variere. Målet er at undgå en dyr retsproces. Långivere holdes løbende opdateret om processen.
Om misligholdelse: Forsinket betaling betyder ikke nødvendigvis tab. Morarenter kompenserer for forsinkelsen og opfordrer til prioritering af betaling til långivere.
Om tab: Hvis gælden ikke kan inddrives, selv med sikkerheder, anses lånet som tabt. Dette kan tage tid at konstatere og er ofte fradragsberettiget.
Du kan følge dine lån og de generelle informationer på Fundbricks' platform
På vores "Tekniske Projektoversigt" kan du få et samlet overblik over, hvordan Fundbricks historisk har klaret sig i forhold til misligholdelser og tab. Desuden kan du på de seneste aktive projekter også se Central Investorinformation.