Investering

Hvad er en recession?

August 4, 2022
Thomas Rolin
Del via

Hvad er recession, hvordan opstår det og hvad kan recession betyde for dig? Læs med her om økonomisk nedgang og bliv klogere på alt vedrørende recession.

En recession er en periode med økonomisk nedgang, hvor et lands bruttonationalprodukt (BNP) falder. Det kendetegnes ofte ved, at BNP’en er faldet minimum to kvartaler i træk. Det er Danmarks Nationalbank, der beregner, om Danmark er ude i en recession. 

Hvordan opstår en recession?

En recession opstår, når økonomien er i tilbagegang. Det sker ofte efter en inflation, hvor efterspørgsel på varer og ydelser har været stigende i en længere periode, og landets arbejdsløshed falder, mens indkomster stiger. 

Denne tilstand er ikke holdbar i længere perioder, så centralbankerne hæver renterne for at dæmpe inflationen, hvilket i sidste ende kan medføre, at der indtræder en recession. 

Hvad skyldes en recession?

Det er svært at pege på enkelte faktorer, der kan medføre økonomisk tilbagegang. De sidste to eksempler, vi har på recessioner, er i 2001 og i 2008. I 2001 bristede it-boblen, efter det stod klart, at forventningerne til de nye it-virksomheder var på et niveau langt over virkeligheden. 

Det største og mest velkendte eksempel i nyere tid skete i 2008-2009 og medførte finanskrisen. Krisen blev en realitet, da boligmarkedet i USA kollapsede efter at boligejere havde belånt sig til alt for dyre boliger i forhold til, hvad de egentlig havde råd til. 

Hvor starter recessioner?

Recessioner er historisk set udsprunget af USA, som er verdens største økonomi og derfor har stor indflydelse på resten af verdens økonomi. Grundet den store samhandel mellem EU og USA vil en recession i USA hurtigt få konsekvenser på vores side af Atlanterhavet. 

Det går dog ikke nødvendigvis den anden vej, da USA har en så stor økonomi, at europæiske recessioner ikke nødvendigvis vil påvirke den amerikanske økonomi. 

Eksempler fra Danmark

Vi har dog oplevet en recession i Danmark, der ikke udsprang af den amerikanske økonomi - nemlig den såkaldte kartoffelkur. I 1987 besluttede Schlüter-regeringen at indføre et finanspolitisk tiltag, der reducerede privat forbrug og optagelse af lån. Det skete efter en periode, hvor indkomsterne på arbejdsmarkedet var steget markant og den danske økonomi var ved at overophede med høj inflation. 

Regeringen indførte de mest gennemgribende tiltag nogensinde i dansk finanspolitik for at bremse den uholdbare vækst i dansk økonomi og gjorde det med tiltagene dyrere at låne til forbrug og bolig -  danskerne skulle nu spise mindre kød og flere kartofler. 

Indgrebet betød, at arbejdsløsheden steg og boligmarkedet fik en nedtur, men det lykkedes for Schlüter-regeringen at bremse den stigende inflation og Danmark befandt sig i en økonomisk tilbagegang indtil 1993, hvor den nye regering anført af Poul Nyrup Rasmussen fik økonomien i gang igen. 

Recession eller depression - hvad er forskellen?

Hvis en recession er vedvarende, kan den overgå til at blive betegnet som en depression. Der er ikke nogen fast definition af, hvornår en recession er blevet til en depression, men generelt er det anerkendt, at der er tale om en depression, hvis landets BNP falder med mere end 10%. 

Det blev en kendsgerning efter Wall Street-krakket i 1929 i USA, der førte til den største krise i verdensøkonomiens historie, samt i Finland, der landet i 1990’erne omstillede sig fra deres tidligere tætte samhandel med Sovjetunionen. 

Hvad kan det betyde for dig?

Under en recession vil du have færre penge mellem hænderne og være i større risiko for at miste dit job. Flere virksomheder må ofte lukke, da efterspørgslen på virksomhedernes varer og ydelser falder. Renten vil dog også typisk falde, når der er økonomisk tilbagegang.

Også aktiemarkederne bliver hårdt påvirket af recessioner. I gennemsnit vil de medføre en nedgang i aktiemarkedet på 25%, men nogen gange kan det være endnu højere, da visse virksomheder, man kan købe aktier i, kan miste en stor del af deres værdi. 

I den sammenhæng kan det være klogt at investere i aktiver, der sikrer fast afkast og har lav risiko. Et eksempel på det er crowdlending, hvor du udlåner dine penge til et byggeprojekt, der herefter skal tilbagebetale dit lån med renter. En typisk rente på crowdlending gennem Fundbricks er 8-12% p.a. i op til 6-18 mdr.

Læs mere om dine muligheder for investeringer gennem crowdlending her.

Du kan også læse mere om diversificering af investeringsportefølje og bliv klogere på begrebet.

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger

Download Fundbricks

Tilgå alle dine Fundbricks investeringskonti direkte fra dit dashboard og få et hurtigt overblik.

Vi sender alle vores beskeder via push notifikationer, således går du ikke glip af spændene projekter eller vigtige beskeder.

Læs mere