Investering

Hvad skal man investere i?

January 4, 2022
Thomas Rolin
Del via

Med de negative renter, der i øjeblikket ligger på 0,07%, mister du langsomt dine penge ved at lade dem stå i banken. Det er derfor ikke overraskende, at flere går med overvejelser om at investere deres penge. Men hvad skal man investere i?

Der findes mange investeringsmuligheder at vælge imellem - alle med forskellige risici og muligheder for afkast. Det kan derfor være vanskeligt at navigerere i, hvilke investeringsformer er de rette for dig.


Netop derfor spørger mange nye investorer sig selv: “Hvad skal jeg investere i?”.

For at hjælpe dig med at svare på det spørgsmål har vi samlet den vigtigste viden om de mest typiske investeringsmuligheder her på siden, så du kan komme godt fra start og foretage sikre investeringer.

Investeringsmuligheder

Investeringer kan både give stor profit, ligesom det kan medføre store tab. Der findes mange investeringsmuligheder med risiko i flere niveauer. Du skal derfor overveje, hvordan det er, at du ønsker at investere din opsparing. Vil du investere kort- eller langsigtet? Hvor stor en risiko er du villig til at løbe med din opsparing? Ønsker du at være aktiv eller passiv på markedet? 


Er du i tvivl om, hvad en investering er, kan du læse mere i vores guide her.


Her på siden kan du se en oversigt over de forskellige investeringsmuligheder der er at finde, og hvad du skal være særlig opmærksom på ift. investeringsmuligheder:


Investering i aktier


Når der tales om investering, så vil majoritetens tanker nok falde på aktier. Aktier bliver udstedt af virksomheder, og handles på børser i hele verden. Når du køber aktier i en virksomhed, køber du essentielt et lille stykke af virksomheden. Det giver dig hermed ret til få del i virksomhedens overskud og udbytte.


Hvis den gældende virksomhed stiger i værdi, vil din aktie stige. Ligeledes vil din aktie falde i værdi, hvis det går dårligt for virksomheden. Dermed risikerer du at tabe de penge, som du har investeret. 


Prisen på en aktie kommer helt an på, hvilken aktie der er tale om. En dyr aktie er ikke nødvendigvis bedre end en billig aktie. Det kommer i stedet an på mængden af aktier, som den enkelte virksomhed har til salg.  


Der findes generelt to måder at få afkast på sine aktier. Der er den ene måde, hvor du køber en aktie og derefter sælger den for mere, end du selv har købt den for. Den anden måde er ved at få udbytte fra forskellige aktier (udbytte aktier). Når du modtager udbytte på en aktie, skyldes det at et selskab udbetaler noget af dets overskud. Det er dog ikke et krav, at et selskab betaler udbytte. 


Den nemmeste måde for dig at tilegne dig aktier på, er ved at oprette en investeringskonto - enten hos din bank eller gennem en online handelsplatform såsom Nordnet eller Saxo Bank.


Aktier er en af de investeringsformer, der kan give størst afkast, men dertil følger også stor risiko. Aktier er som udgangspunkt den mest risikofyldte investeringsmulighed. Det er noget man bør have med i sine overvejelser, og om man ønsker en mere sikker investering. 


Investering i obligationer


Obligationer er et lån der udstedes enten af stater, kreditinstitutter eller virksomheder. Når du vælger at købe en obligation, giver du et lån til obligationsudstederen. 


Dette lån løber over en fastlagt tidsperiode, hvor udstederen forpligter sig til at betale den fastlagte rente til obligationsejeren én eller flere gange om året. 


Renten såvel som den fastlagte tidsperiode bliver afgørende for din investering over tid. Her kan du vælge mellem korte på omtrent 1-3 år, eller lange obligationer med en restløbetid på mere end 7 år. 


Der vil altid være en vis risiko ved en investering. Risikoen ved en investering i obligationer er dog generelt lav, og egner sig derfor godt til den mere forsigtige investor. Dog er afkastet ved obligationer også noget mindre. 

Investeringsfond


Med en investeringsfond kommer dine penge til at indgå i en samlet pulje med andre investorers penge. Som investor ejer du således en del af puljen i forhold til det beløb, du har investeret. De enkelte investeringsfondes afkast, omkostninger og tab vil blive delt mellem dig, og de resterende investorer. 


Der findes flere typer af investeringsfonde, men de overordnede er:


  • Aktiefonde (med investeringer i Danmark eller udlandet)
  • Obligationsfonde (med investeringer i Danmark eller udlandet) 
  • Blandede fonde, som er en blanding mellem aktier og obligationer
  • Specialfonde (som investerer i en region, land eller en enkelt sektor)


Investeringsfonde arbejder udfra et princip om risikospredning, men hver type fond kommer selvfølgelig med forskellige risici og afkastmuligheder. Investeringsfonde med aktier vil selvsagt have højere risiko, men også mulighed for højere afkast. Omvendt vil investeringsfonde med obligationer have lavere risiko, men også lavere afkast. 


Sikkerheden ved ejendomsinvesteringer

Ejendomsinvestering er en alternativ investering, der er blevet mere og mere populært de seneste år, og med god grund. På nuværende tidspunkt kan en investering i ejendomme nemlig være en væsentligt bedre og mere sikker investering end en investering i både aktier og obligationer. 


En årsag til dette er, at flere ønsker en passiv indkomst med et højt og stabilt afkast uden at skulle løbe en stor risiko. 


En fordel ved at investere i et udlån til et ejendomsprojekt er, at ejendomme har en fast værdi. Dermed kommer de ikke til at svinge i samme omfang som eksempelvis aktier gør. Der er derfor langt mindre grund til at frygte, at din investering har tabt 5, 10 eller 20% af sin værdi i løbet af natten. 


Dog er det ikke alle, der har den fornødne kapital til at kunne købe en ejendom. Her kommer Fundbricks ind i billedet, og giver alle muligheden for at investere i udlån til gode danske ejendomsprojekter mod en høj fast rente. Det vi også kender som crowdlending


Du kan læse mere om, hvordan crowdlending fungerer her.


Er du interesseret i at komme i gang med at investere i ejendomsprojekter gennem Fundbricks?


Så kan du kan læse mere om Fundbricks’ igangværende projekter her


HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide
danske ejendomsprojekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger